home news forum careers events suppliers solutions markets expos directories catalogs resources advertise contacts
 
News Page

The news
and
beyond the news
Index of news sources
All Africa Asia/Pacific Europe Latin America Middle East North America
  Topics
  Species
Archives
News archive 1997-2008
 

Græs, kløver og lucerne – nøglerne til fremtidens klimavenlige landbrug


Denmark
May 28, 2025

Ekspertudvalget for kulstoffangst og -lagring i jordbruget har netop fremlagt deres anbefalinger til, hvordan landbruget kan bidrage til klimamålene – og hos DLF bakker vi fuldt op om visionen!
 

Græs, kløver og lucerne – nøglerne til fremtidens klimavenlige landbrug


DLF hilser anbefalingerne fra Ekspertudvalget for kulstoffangst og -lagring i jordbruget velkommen og bakker fuldt op om visionen om et mere klimavenligt og robust landbrug. Udvalget, som er nedsat af ministeren for grøn trepart, peger på konkrete tiltag, der kan sættes i værk her og nu – og det er tiltrængt, lyder det fra DLF.

“Det haster med at belønne landmanden for at vælge afgrøder og dyrkningsmetoder, der bidrager positivt til klima og miljø. Vi kan ikke vente på endnu flere års dataindsamling – klimaet kræver handling nu. Samtidig er det afgørende, at vi parallelt investerer i nye metoder og dokumentation, så vi også i fremtiden kan målrette og belønne indsatsen endnu bedre,” siger Klaus K. Nielsen, Director of Corporate External Affairs i DLF, som har repræsenteret Landbrug & Fødevarer i ekspertudvalget.

DLFs bidrag: Fra forskning til mark
I DLFs forædlingsarbejde er græs, kløver og lucerne allerede centrale elementer i udviklingen af fremtidens klimavenlige løsninger. Sorter med dybere rødder og større biomasse bidrager ikke blot til bedre kulstoffangst og mindre kvælstofudvaskning men også til sundere jorde og mere robuste dyrkningssystemer.

DLFs fokusområder omfatter:

  • Kulstoffangst gennem rodudvikling og biomasse
  • Hjemlig proteinproduktion for mindre importafhængighed og reduceret klimaaftryk
  • Sunde jorde og mindre gødningsbehov via bælgplanter som kløver og lucerne

Klar opbakning til målrettede investeringer
Ekspertudvalget anbefaler også, at der afsættes minimum 50 mio. kr. årligt i 10 år til forskning og forædling af afgrøder med forbedrede egenskaber inden for klima, miljø og natur. Midlerne vil styrke mulighederne for at nå i mål med denne vigtige indsats og matcher DLFs egne ambitioner om at være en del af løsningen – og gøre det muligt for landmanden at bidrage aktivt til klimamålene.

"Fremtidens bæredygtige landbrug starter med, hvad vi sår. Derfor er det afgørende, at vi omsætter forskningsresultater til praktiske løsninger på marken – og gør det nu,” siger Klaus K. Nielsen.

 



More news from: DLF A/S


Website: http://www.dlf.com/

Published: May 28, 2025

The news item on this page is copyright by the organization where it originated
Fair use notice

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

  Archive of the news section

 

 


Copyright @ 1992-2025 SeedQuest - All rights reserved