Nyt bestyrelsesmedlem i DLF - Jens Ellegaard blev på DLF AmbAs generalforsamling den 27. oktober valgt som nyt bestyrelsesmedlem
Denmark
Occtober 29, 2020
Han afløser Anders Frandsen, der de sidste otte år har repræsenteret Nord- og Vestsjælland samt Bornholm i bestyrelsen.
Jens Ellegaard er femte generation på slægtsgården Højstrupgård ved Dalmose, der drives med planteavl og herunder frøavl af hvidkløver og græsfrø. Han er ejer og bestyrelsesformand i virksomheden Ellegaard Göttingen Minipigs A/S, der producerer og sælger minigrise til biomedicinsk forskning på flere kontinenter. Jens Ellegaard er landmandsuddannet og agronom og har en bred international kontaktflade via kunder og licenspartnere i Europa, Nordamerika og Asien.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer, som var på valg, blev alle genvalgt. Det er Flemming Roed Madsen, Jylland Nord, Lars Erik Garder, Jylland Syd, samt de fritvalgte, henholdsvis vest og øst for Storebælt, Martin Mogensen og Peter Bagge Hansen. Lars Korsholm Hansen, Egedesgaard, St. Heddinge er trådt ud af bestyrelsen af personlige årsager.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, så formandskabet fortsat er Christian Høegh-Andersen (formand) og Søren Wibholm Just (næstformand).
More news from: DLF A/S
Website: http://www.dlf.com/ Published: October 29, 2020 |
The news item on this page is copyright by the organization where it originated Fair use notice |