home news forum careers events suppliers solutions markets expos directories catalogs resources advertise contacts
 
News Page

The news
and
beyond the news
Index of news sources
All Africa Asia/Pacific Europe Latin America Middle East North America
  Topics
  Species
Archives
News archive 1997-2008
 

FCK’s nye bane ved KB-hallen vokser med ekspresfart


Denmark
July 21, 2020

Den nye træningsbane blev sået 1. juli, og her, 20 dage senere, har planterne allerede tre blade og er klar til at danne sideskud.
 




Allerede 13 dage efter såning var græsset 6-7 cm langt og klar til at blive klippet for første gang. Siden er den blevet klippet endnu et par gange i 35 mm højde. Klippehøjden sættes ned til 30 mm sidst i juli.

Daniel Madsen, Grounds Manager hos F.C. København er godt tilfreds med banen, der bliver vandet daglig og gødet løbende, så planterne hele tiden er velforsynet med vand og næringsstoffer.

”Vi har valgt Masterline Superliga fra DLF til opgaven. Det er en sportsblanding, der etablerer sig hurtigt, og blandingen har en høj slidstyrke. Og det har vi brug for, da banen skal være klar til at tage i brug omkring 1. oktober, tre måneder efter den er sået. Indtil videre er jeg rigtig glad for, at græsfrøet er spiret fint frem, og at banen allerede fremstår ensartet og flot,” konstaterer han. Der er sået 5 kg græsfrø pr. 100 m² på langs og på tværs af banen.

”Vi har lavet et godt forarbejde med at opbygge vækstlaget, så græsset kan gro optimalt,” fortæller han. Øverst er der et sandblandet mørkt vækstlag på 10 cm, og herunder er der 20 cm grovsand, der ligger ovenpå et drænlag på 15 cm. Det sikrer, at der er gode dræningsforhold, så regnvand kan blive ledt bort fra banen hurtigt.  


”Banen bliver klippet et par gange om ugen, og fire uger efter etableringen, den 27. juli, får vi syet kunstfibre 18 cm ned i græsmåtten, der på denne måde bliver mere slidstærk. Fibrene stikker 15 mm op af jorden, og kunstfibrene udgør kun fem pct. af overfladen, så det føles som at spille på en rigtig naturgræsbane for spillerne,” forklarer Daniel.

Fakta:
Masterline Superliga er en ren rajgræsblanding, der består af tre sorter diploid alm. rajgræs, Columbine S, Dickens S og Annicy S, der tilsammen udgør 70 pct.
De sidste 30 pct. er 4turf® tetraploid rajgræs Fabian og Tetrastar. 4turf® sorterne sikrer høj tolerance mod stress og sygdomme og balancen mellem diploide og tetraploide sorter giver en hurtig etablering, god skyggetolerance og høj slidstyrke.
Masterline Superliga er den eneste sportsblanding på det danske marked med kun S-mærkede sorter, der er kundens garanti for at sorterne er officielt afprøvet og godkendt under danske forhold.

 



More news from: DLF A/S


Website: http://www.dlf.com/

Published: July 21, 2020

The news item on this page is copyright by the organization where it originated
Fair use notice

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

  Archive of the news section


Copyright @ 1992-2025 SeedQuest - All rights reserved