Adgang til planteværn nødvendigt
Denmark
October 28, 2019
Danmark har positionen som verdens største græsfrøeksporterende land, men frøavlen vil flytte mod andre områder, hvis mulighederne for at producere rent frø svækkes

Landbruget mister lige nu godkendelser på en række plantebeskyttelsesmidler, uden at der kommer nye brugbare alternativer. Og det er et problem for frøavlerne.
”Lige nu er en række plantebeskyttelsesmidler med betydning for frøavlen i skudlinjen, og det lover ikke godt for fremtidens frøavl i Danmark. Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er ikke længere udelukkende baseret på en reel risikovurdering, men er i høj grad også blevet et emne på den politiske scene,” lød det fra formanden Christian Høegh-Andersen på DLF AmbAs generalforsamling den 29. oktober 2019 i Nyborg.
Om det aktuelle forbud mod Reglone sagde formanden: ”Danmark står for over 80 pct. af den europæiske frøproduktion af hvidkløver og engrapgræs, hvor adgangen til Reglone er nødvendig til ukrudtsbekæmpelse. Vi har for øjeblikket ingen alternativer til Reglone, og jeg er meget bekymret for, om vi kan opretholde en stor produktion af hvidkløver og engrapgræs i Danmark, hvis vi mister de nødvendige hjælpestoffer. Et farvel til Reglone vil trække tæppet væk under en væsentlig del af vores frøproduktion og betyde, at duften af blomstrende hvidkløvermarker bliver et sjældent syn i det danske landskab.”
Frøbranchen er bevidst om at finde alternativer til at supplere plantebeskyttelsesmidlerne fremover og der er et stort forskningsprogram i gang med mekanisk ukrudtsbekæmpelse, integreret plantebeskyttelse, sædskifte mm.
”Opgavernes omfang og kompleksitet kræver, at vi får tid til at udvikle de rigtige metoder. Vi har derfor brug for forståelse fra myndighedernes side til at hjælpe os med at finde nogle pragmatiske løsninger på den korte bane, så vi ikke smider barnet ud med badevandet,” sagde formanden. Læs bestyrelsens beretning her.
More news from: DLF A/S
Website: http://www.dlf.com/ Published: October 30, 2019 |
The news item on this page is copyright by the organization where it originated Fair use notice |